Jeg er min egen helt, i dag. Kl 14 startede min pinse med 33 grader I bilen og en underlig lyd.???!!! et fladt dæk. Hvem skiftede hjul ? MIG sørme. Jeg synes jeg er sej!
Jeg er min egen helt, i dag. Kl 14 startede min pinse med 33 grader I bilen og en underlig lyd.???!!! et fladt dæk. Hvem skiftede hjul ? MIG sørme. Jeg synes jeg er sej!
Men for sidste gang et stykke tid. I stedet vil vi nok vælge at se mere I dette område:
Eller I dette:
Mange oplevelser rigere. Jeg nævner flæng: en forkert rute, gav os de smukkeste udsigter. Vi løb ind I en kirke-event der indvolverede trommer og flagkastere, en udendørs operakoncert for foden af den spanske trappe,den sødeste kok der dansede I sit indelukke mens han kreerede de smukkeste tallerkener til servering, en undervisningstime I arkitektur, en restaurant der viste gøg og gokkefilm mens vi spiste og selvfølgelig udsigter, seværdigheder og mange andre sjove små og store ting. For øvrgt er billederne fra Rom, Siena og Tivoli.
På pindene er der lige nu grønærter og ridderspore. Vaskemaskinen har snurret og snart er jeg på nålene.
Endnu engang flyttes der værelse og jeg glæder mig til at kunne ha permanent symaskineplads, så kunne der måske endelig komme gang i bukseproduktion osv. Alle mine syplaner strander på at alt tilbehør er spredt i hele huset og der skal pakkes væk hver gang symaskinen har været i gang. Forhåbentlig behøver jeg ikke længere bruge timer på at lede efter tråd, knappenåle, mønstre eller spoler.
Værelsesflyning har også sat gang i en mindre op og udrydning, så noget af det garn jeg ikke har haft luftet siden sidste gang der blev flyttet rundt, har jeg sat til salg. Se listen ude til venstre..
Grønærten uden ærmer
Riddersporen der venter på lommeposeisyning.
Brugt, nydt og savnet. Mange oplevelser med familien og svigerdatter.
Total afslapning for mig, det eneste jeg lavede var syv kander kaffe.
Vi kørte selv til Kroatien, i to biler. Der blev brugt mange kræfter på at undertrykke frygten for trafikuheld. Bilen bag os, indeholdt jo mit dyrebareste eje. Intet skete, begge ture ud og hjem gik som smurt. Ingen kø, få biler og vi fulgtes pænt ingen blev væk.
Der blev badet, slappet af, taget på udflugter, fløjet i gummibåd, blev dækket af papegøjer, kørt igennem grænser uden det påkrævede pas, set skypumper, skovbrand, sjove mennesker, offentlige koncerter ( nogle bedre end andre ) spist fantastisk mad, gået op og ned af en million trappetrin men først og fremmest nydt sol og selskabet. Nogle ( læs pigerne ) købte mange par sko til ingen penge. Jeg købte taske til lidt flere penge, i en fin butik. Ældste var noget benovet over at ha holdt ægte Prada Og Gucci sko i sine hænder. Og de VAR ægte. Jeg beundrer gang på gang de smalle ( de er virkelig smalle) gader, og opfindsomheden der resultere i mange alternative løsninger.
På udflugt til Dobrovnik, havde vi fuldstændig overset at vi skulle passere gennem Bosnien. Der blev bedt om pas, og min mand spandt lynhurtigt en ende om at vi hver især troede at den anden havde medbragt vores papirer. Den gik, men ikke uden rynker i panden på især den sidste paskontrollør og heller ikke uden at bil nr to måtte vise bagagerum og svare på spørgsmål om diverse stoffer. Bil nr to var min mands varevogn, som blev kørt at sønnikke. Ungerne i bilen tog det med et smil. At min mand her beviste at han kan lyve både på engelsk og tysk, bekymrer mig lidt
Strikket blev der, et camomille til ældste , da hun havde fødselsdag på turen og et par andre ting. De kan ses her : http://www.ravelry.com/projects/zeus
I Kroatien har de ikke hørt om WWKP-dag, det er hverdag for dem.
Skøn ferie!!! Flere af dem tak!
Et vink med en vognstang, og adskillige spark har siden Fanø strikkefestival, fået mig til at tage mig sammen. Vink og spark kom fra de tre skønne kvinder jeg ind imellem deler sommerhus med. Historien startede med de mange kommentarer jeg fik for min cardigan. Trine Lisbeth og Susanne syns da bestemt der skulle laves en opskrift og inden jeg fik set mig om havde de både lavet opskrift og teststrikket. Trine lavede logo og sammen med Lisbeth strikkede de hver deres model.
Siden har det udviklet sig til et par opskrifter mere og der arbejdes hårdt. Jeg var aldrig kommet så langt hvis det ikke hvade været for de to gæve kvinder. Jeg er dem evigt taknemmelig!
Den dag jeg solgte min første opskrift, for et par dage siden, var jeg ikke til at skyde igennem. Trods små lapper, tal skrevet på den nærmeste kilde, servietter, kaffefiltre, gamle bon'er og brugte konvolutter, er der kommet noget brugbart ned på papir.
Fedt at jeg nu har en opskrift, for jeg kom til at bakke ind i en cigaret, så der er kommet hul på ryggen af originalen ( ikke mig, cardiganen) Den har hængt på mig altid, så undværes kan den ikke .
Har du lyst til at se deres og mine anstrengelser, så ses de lige her. Hvor du også kan købe opskriten hvis du skulle blive fristet. :)